Digital kommunikationskonsulent

Vi søger pr. 1. januar 2026 en digital kommunikationskonsulent, der kan styrke vores digitale tilstedeværelse på tværs af kanaler. Du bliver en nøglespiller i at forme og udvikle Psykiatri Plus’ tone of voice – og sikre, at vores faglighed når tydeligt ud til vores kunder og kandidater gennem engagerende tekster, målrettede SoMe-aktiviteter og en skarp visuel formidling.

Psykiatri Plus er en privat samarbejdspartner, der arbejder for at gøre en forskel for børn, unge og voksne med sociale udfordringer og psykisk sygdom. Gennem vores ydelser og i tæt samarbejde med kommuner og regioner gør vi os umage, for at levere høj kvalitet hver dag.

Om stillingen som digital kommunikationskonsulent

Som vores digitale kommunikationskonsulent får du en central rolle i virksomheden. Din daglige base bliver på kontoret i Glostrup, hvor du understøtter vores kerneområder inden for børn, unge og voksne. Dine opgaver omfatter blandt andet planlægning, udvikling og produktion af indhold til sociale medier – både organisk og betalt – hvor du selv mestrer samspillet mellem tekst, billeder og grafik. Derudover bidrager også du til salgs- og rekrutteringsindsatsen med målrettet digital kommunikation. Stillingen er på 37 timer om ugen.

I jobbet som digital kommunikationskonsulent kan du yderligere se frem til at:

  • Udvikle nyhedsbreve (B2B) og producere cases, der formidler vores resultater på en både faglig og visuelt appellerende måde.
  • Udarbejde SEO-optimeret webindhold i samarbejde med vores eksterne bureau.
  • Udvikle content til kampagner, messematerialer, handouts og præsentationer.
  • Sikre en ensartet brandtonalitet og visuel stil på tværs af alle platforme.
  • Være ansvarlig for alt kommunikation omkring vores kundearrangementer og temadage.

Vores ønsker til dig

Vi leder efter en stærk formidler, der kan forene det kommunikative, kommercielle og visuelle i ét samlet udtryk. Du kan skrive tekster, der både engagerer og konverterer – og du formår at understøtte dem visuelt, så budskaberne står klart og tydeligt.

Med minimum 3–4 års erfaring inden for digital kommunikation, sociale medier og visuel produktion er du vant til at skabe indhold af høj kvalitet, der styrker både brand, kunderelationer og rekruttering. Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for kommerciel kommunikation, marketing eller et beslægtet område – men vigtigst er din dokumenterede erfaring og evne til at skabe kommunikation, der gør en reel forskel. 💙

Som person er du udadvendt og opsøgende. Du har en stærk kreativ sans, men også skarpe perspektiver på hvordan opgaven skal gribes bedst muligt an.

Dine kollegaer

Som digital kommunikationskonsulent i Psykiatri Plus bliver du en del af virksomhedens faste medarbejderstab. Vi er ca. 40 administrative medarbejdere fordelt på forskellige afdelinger, hvor de fleste arbejder fra vores kontor i Glostrup. Derudover har vi 1.100 tilknyttede medarbejdere med sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund fordelt over hele landet.

I stillingen som digital kommunikationskonsulent kommer du til at samarbejde med mange forskellige kollegaer i virksomheden, så du skal have lyst til teamwork og samarbejde i mindre enheder.

Det, der bedst kendetegner os som kollegaer, er, at vi er ildsjæle, der altid går en ekstra mil – både for hinanden, vores kunder, medarbejdere og borgere. Vi er garant for høj faglighed og gør os altid umage. Derudover har vi et varmt og humoristisk miljø, hvor vi virkelig godt kan lide hinanden. Vi er desuden certificeret som Great Place To Work-virksomhed, så høj trivsel, tillid og omsorg over for hinanden er et af vores varemærker. ✨

Som en af vores kollegaer selv udtrykker det:
“For mig er det en utrolig tilfredsstillelse at arbejde i en organisation, hvor alle tager ansvar og er passionerede omkring at løse opgaverne og levere den bedste løsning til kunden. Om det så betyder, at vi lige skal gå den ekstra mil for at komme i mål. Vi er et stærkt team.”

Vi tilbyder vores nye kollega et job i en virksomhed, der har ambitioner om at være de dygtigste inden for branchen. Vi står sammen om at skabe succes og løfter i flok. Vi arbejder ud fra vores værdisæt: respekt, faglighed, dialog, tillid og omsorg – værdier, der bygger bro mellem det, vi siger, og det, vi gør.

Ansøgningsproces

👉 I stedet for en ansøgning, bedes du skrive en kort tekst om dig selv og dine stærkeste kompetencer inden for kommunikation, samt motivation for at søge stillingen. Teksten skal være udformet som et SoMe opslag – du har frit kanalvalg. 

Derudover bedes du sende et fyldestgørende CV med vægt på din erfaring, som matcher stillingen. 

Ansøgningsfrist er d. 19/10-2025

1. samtale afholdes i uge 44 

2. samtale afholdes i uge 46

For de kandidater der deltager i anden samtale, vil der blive tilbagelæst en DiSC-profil over teams i uge 45.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Marketingchef Mai Vaughan på mail: mch@psykiatriplus.dk 
LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/maivaughan/

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksuel orientering eller handicap.

Vi glæder os meget til at høre fra dig. 

Du kan læse mere om vores virksomhed her:
Psykiatri Plus

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Mai Vaughan Marketingschef
Adresse
Stationsparken 37, 2600 Glostrup
Telefon: +45 70 210 211
CVR 34 04 39 81 - Psykiatri Plus