Har du erfaring med spiseforstyrrelser og måltidstøtte?

Vi søger en erfaren og fagligt stærk medarbejder til en måltidsstøttende indsats omkring en ung i Hillerød, som udskrives efter et længerevarende behandlingsforløb.

Der er tale om en kompleks og relationsbåret indsats, hvor der er behov for en rolig, tydelig og mentaliserende medarbejder, som kan skabe tryghed og stabilitet omkring måltider og samvær i hjemmet.

Den unge er præget af omfattende psykiske og sociale udfordringer, herunder følelsesmæssig sårbarhed, begrænset sygdomsindsigt samt periodevis udadreagerende adfærd. Indsatsen har derfor fokus på både måltidsstøtte, følelsesmæssig regulering og støtte til familien i hverdagen efter udskrivelsen.

Opgaven består blandt andet af

  • Måltidsstøtte før, under og efter måltider
  • Samvær og relationsarbejde med pigen
  • Forebyggelse af tilbagefald og forværring
  • Dokumentation og fyldestgørende notatskrivning

Vagterne fordeles således

  • Morgen: kl. 07.00–09.00
  • Aften: kl. 17.00–19.00
    Derudover 2 timers dokumentationsvagt ugentligt

Om dig

  • har erfaring med spiseforstyrrelser og psykisk sårbare unge
  • kan arbejde roligt og professionelt i konfliktfyldte situationer
  • forstår at navigere indenfor aftalte rammer og forholde dig professionelt til kerneopgaven
  • er tydelig, relationsorienteret og vedholdende 

Vi tilbyder dig:

  • Teammøder
  • Faglig udvikling og sparring med teamleder
  • Attraktiv løn iflg. overenskomst
     

Om Psykiatri Plus

Som medarbejder hos Psykiatri Plus er du med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med sociale udfordringer og psykisk sygdom. Gennem vores vikarydelser og samarbejde med det offentlige har vi i 23 år leveret høj kvalitet inden for forebyggelse, behandlingspsykiatri og socialpsykiatri. Vi er specialister i særligt komplicerede forløb inden for psykiatrien.

Når du er tilknyttet som vikar hos Psykiatri Plus, har du også mulighed for at byde ind på andre opgaver på børne- og ungeområdet samt opgaver, der passer til din profil.

Vi prioriterer højt at opkvalificere vores medarbejdere gennem løbende kurser og undervisning. Vi tilbyder bl.a. kurser i spiseforstyrrelser, måltidsstøtte og andre relevante emner, så du er godt rustet til at håndtere forskellige udfordringer og samtidig får mulighed for at udvikle dine kompetencer.
 

Kontakt og ansøgning

Er du interesseret? Upload dit CV, uddannelsesbeviser og eventuelle kursusbeviser – så kontakter vi dig hurtigst muligt.


Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte rekruttering på telefon 70 210 211 (tryk 3) på hverdage mellem kl. 09.00-10.00, eller sende en e-mail til rekruttering@psykiatriplus.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig! 💙

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Titel: Har du erfaring med spiseforstyrrelser og måltidstøtte?
Jobområde: Region Hovedstaden
Frist:
Kontaktperson:
Nikoline Engberg Hyldgaard Rekrutteringskonsulent
Banner:
Adresse
Stationsparken 37, 2600 Glostrup
Telefon: +45 70 210 211
CVR 34 04 39 81 - Psykiatri Plus