Rumænsktalende familiebehandler søges til indsats i Herning
Vi søger en erfaren og fagligt velfunderet familiebehandler med rumænsksproglige kompetencer til en specialiseret indsats hos en familie i Herning.
Der er tale om en målrettet indsats i en familie med et barn i skolealderen med betydelige udviklingsmæssige og kommunikative udfordringer.
Familien har begrænsede dansksproglige kompetencer, hvorfor det er afgørende, at du kan kommunikere på et relevant fremmedsprog og samtidig arbejde struktureret og relationsopbyggende.
Omfang
6 timer ugentligt:
- 4 timer i hjemmet (morgen eller eftermiddag)
- 2 timer til forberedelse og dokumentation
Formål med indsatsen
Formålet er at foretage en systematisk og fagligt kvalificeret afdækning af familiens samlede situation. Dette omfatter barnets trivsel, forældrenes omsorgs- og handlekompetencer samt de rammer, barnet lever under. Afdækningen skal danne et solidt og dokumenteret grundlag for videre beslutninger i sagen.
Dine primære opgaver
- Observerende og analyserende arbejde i hjemmet med fokus på barnets trivsel og dagligdag
- Afdækning af bekymringens karakter, omfang og kontekst
- Vurdering af familiens ressourcer og udfordringer
- Analyse af forældrekompetencer og samspillet i familien
- Løbende, systematisk og fyldestgørende dokumentation
- Indledende støtte til struktur i hjemmet, herunder forberedelse til brug af visuelle støttesystemer
- Tværfagligt samarbejde med kommune og øvrige relevante fagpersoner
Vi forventer, at du
- Har erfaring med familiebehandling – gerne fra lignende komplekse sager
- Har stærke kompetencer inden for observation, analyse og dokumentation
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og systematisk
- Kan arbejde kultursensitivt og relationsopbyggende
- Har gode samarbejdsevner i tværfaglige sammenhænge
Vi tilbyder:
- Sparring med teamleder
- Fleksible arbejdstider, der giver en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
- Løn efter overenskomst
Ansøgning:
Hvis denne stilling lyder som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Tryk ”Ansøg” og send os dit CV og straffeattest, så hører du fra os inden for 5 hverdage. Du kan bestille den her.
Har du spørgsmål til området, så kontakt gerne rekrutteringen på hverdage mellem 09.0-10.00 på telefon 70 210 211 og tryk 3 eller på mail rekruttering@psykiatriplus.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om os, og hvad det vil sige, at blive en del af børneområdet i Psykiatri Plus HER